NaturligVis

Sommerudgave 2017

Sommeren i Danmark har indtil nu gjort sig bemærket ved at holde temperaturen under normalen og vi har absolut ikke oplevet en længere periode med solskinsvejr.
Det har blandt andet stor betydning for det vigtige hø vores heste skal have til vinter. Er du i tvivl om hvordan hø bør være, så kontakt os for mere information.
I dette nummer har vi fokus på foderkvalitet og forgiftning. Der er så mange måder vores dyr kan komme til at mistrives på og et sted vi alle kan gøre noget er ved at sikre at vores foder har en høj kvalitet. Dermed kan vi være med til at sikre den ene sundhed der eksisterer.

Læs desuden om en rigtig spændende plante, eller rettere roden af en plante, samt få indblik i hvad vi kan få ud af de udfordringer et sygt dyr kan give os.

Rigtig god læselyst og god sommer når den kommer.

Vinterudgave 2016-17

Vinteren har været stort set ikke eksisterende i år og det har helt sikkert haft indflydelse på både dyr, natur og mennesker. Vi har samlet et par vinterbilleder i dette nummer, blot så du får en følelse af den årstid som nu officielt er næsten gået.

Det meste af denne udgave omhandler de små ting i alle afskygninger. Du kan læse noget om elektrolytter og hvordan de transporteres i kroppen. Så er der også blevet plads til en hestehistorie og selvfølgelig en fantastisk plante.

Videoen der omtales i bladet kan ses her

Rigtig god læselyst.

Efterårsudgave 2016

Efteråret har været solrigt og vandfattigt i Danmark i år. Det har betydet at vi har været lidt længere om at  få fundet tid til samle lidt tankevækkende information til jer som læsere.

Det meste af denne udgave er helliget sukker i alle afskygninger. Der er dog også blevet plads til en hundehistorie og selvfølgelig en fantastisk plante.

Rigtig god læselyst.

Sommerudgave 2016

Sommeren er i fuld gang og det betyder at mange netop nu er i fuld gang med at afholde deres årlige sommerferie maraton og vi har igen fundet tid til samle lidt tankevækkende information til jer som læsere.

Vi fortæller om grise og hvordan deres kost påvirker deres liv. Derudover kan du læse om Svala og hvad GourMix har gjort for hende. Og så sætter vi lidt fokus på et fantastisk element i vores og dyrenes ernæring nemlig fedt.

Rigtig god læselyst.

Forårsudgaven 2016

Så ramte foråret endeligt og NaturligVis er på banen igen og denne gang med lidt ekstra fokus på tandsundhed hos katte. Derudover vil man kunne læse om honning og dens undervurderet egenskaber, samt en spændende kundehistorie. Denne gang om katten Alisa og hvordan VetCurs produkter har redet hende fra dyrlægens drablige sprøjte!  Og til sidst får man muligheden for at blive sat ind  kulhydrat i kattefoder og dens betydning for tandsundhed

Rigtig god læselyst.

Vinterudgaven 2015-2016

Så blev det februar og vi har snust lidt til den kolde årstid, selvom den globale opvarmning indtil nu har sørget for en mild vinter. I dette nummer kan du læse om det ananasens mange egenskaber og om hvordan hunden Kasmir fik livet tilbage på grund af ImVet. Vi vender tilbage med del 2 af kroppen som et hus.. Og til sidst bliver man sat ind i hvad sukker i virkeligheden er for en størrelse.
Rigtig god læselyst.

Efterårsudgaven2015

Efter at have oplevet det varmeste efterår i mange år, kan vi til fulde erkende at der er ved at ske omvæltninger i klimaet. Vi kan på den ene side glæde os over at spare på energibehovet til opvarmning og på den anden side undres over hvor hurtig naturen er til at tilpasse sig de nye tider. I dette nummer kan du læse om det finurlige kyskhedstræ og læse om hvordan hesten Basse fandt sine løsninger på grund af en tilfældighed. Vi sammenligner ofte kroppen med et hus… læs i dette nummer første del af en føljeton om hvorfor. Tilsidst lidt om livet som Veterinær Ernærings Terapeut.
Rigtig god læselyst.

Sommerudgaven 2015
Her i den sidste del af sommeren, som i år har været lidt længe om at komme igang, har vi igen fundet tid til samle lidt tankevækkende information til jer som læsere.
Vi fortæller om erfaringer for DiVet produkterne i Ernæring Som Terapiform projektet. Derudover en livsbekræftende historie om lysten til livet. Og så sætter vi lidt fokus på et fantastisk element i vores og dyrenes ernæring.
Rigtig god læselyst.

Forårsudgaven 2015
Med sommeren i sigte kommer vi med forårsudgaven af NaturligVis hvor vi denne gang især har fokus på katte. Som de fleste katteelskere har Stine Larsen tabt sit hjerte fuldstændigt til disse fantastiske uldkugler. Læs hendes hjertevarme beskrivelse om hendes firbenede venner. I forbindelse med kattens trivsel har vores dyrlæge skrevet en meget spændende artikel og pels og fældning. Som den sidste artikel om vitaminer og mineraler er det mineralernes egenskaber til katten, som står for tur. Lær noget som kun de færreste ved omkring stokrosen, som mange har stående ved huset uden at vide hvad den kan. Med oplysningen om EU’s importgodkendelse af yderligere 19 gen-modificerede organismer (GMO) som råvarer, kan vi ikke helt stiltiende sidde med den viden vores forsøg med slagtekyllinger har vist. Nogen gange skal vi lytte til dyrenes reaktioner og træf så selv din beslutning.

God læselyst

Vinterudgaven 2014-2015
Med en indtil nu mild vinter, kan vi glæde os over at naturen står på spring til at komme videre med foråret. Vi skal i den forbindelse lige være opmærksom på at mange af de insekter og parasitter vi typisk ser gå til i en hård vinter, netop i år har haft gode overlevelses betingelser. Læs i dette nummer den meget interessante artikel om parasitter og i den forbindelse en artikel om hvor meget foder kan gøre for at holde parasitterne på afstand. Desuden er en meget vinterlig plante beskrevet. Gitte og Tommy Johansen har i den grad set hvordan foder kan gøre en forskel og så går vi endnu engang i mikro-mode, denne gang med vitaminer til katte.

Efterårsudgaven 2014
Med en sommer der næsten ikke ville ende og et efterår der ikke rigtig kan komme igang, har vi på denne sidste oktoberdag valgt at give dig lidt læsestof til de mørke aftener. Denne gang med så vigtige emner som hvordan foderet påvirker produktionsdyrenes velbefindende og ydelse. Så har vi igen med fokus på foderkvalitet og muligheder, set på en plante der desværre er ved at gå i glemmebogen og som på ingen måde fortjener denne skæbne. Et foderskifte har fået en flok hunde i det nordjyske til at leve op til kennelens navn…Evigglad. Og sidst de små ting, nemlig mineraler og hunde.

Sommerudgave 2014
Hvad er mere naturligt i et jubilæumsår end at lave et jubilæumsnummer af NaturligVis. Ud over at vi selvfølgelig er lidt i glæderus over de 10 første år for VetCur, har vi fået plads til en meget spændende plante og vores dyrlæge har samlet lidt fakta omkring HD hos hunde. Kræft er et meget omtalt emne og her er en historie fra dyreriget omkring kræftforløbet hos en hund. Sidst men ikke mindst har vi igen fat i de små elementer i ernæringen, nemlig vitaminer til hunde.

Forårsudgaven 2014
Efter et lidt køligt forår har vi med de sidste dages varme atter mærket hvordan solen har magten til at få alt levende til at blomstre og gro. Det er en fantastisk omskiftelighed der er så livsbekræftende og gør det meget klart, at alt er muligt og selv efter en periode med stilstand er det muligt at vokse og trives igen. Vi har med dette forårsnummer af NaturligVis samlet så interessante emner som utæt tarm, sarcoider hos heste, den lille undseelige plante skovmærke og til sidst som lovet hestes behov for mineraler.

Nyd læsningen og vi håber at det kan være til gavn for dit dyr og dig.

Vinterudgaven 2013-2014
På denne for den største del af landets vedkommende første rigtige vinterdag, giver vi dig igen indsigt i dagen og vejen hos VetCur og de dyr og mennesker vi møder. Igen har vi samlet en mængde information, som forhåbentlig kan være til nytte og gavn for alle der læser det. Efteråret og vinteren har indtil nu været temmelig våd og det skaber naturligt problemer hos mange heste, så du kan læse om løsninger til hud- og hovproblematikker. Dernæst en lærerig historie om hvor meget mad kan gøre i forskel hos katte. Naturligvis er der også information om en ganske almindelig dansk plante, som er fyldt med gode næringsstoffer. Denne udgaves forhandlerhistorie er fra Camillas Dyrecenter i Struer, som ved selvsyn har måttet konstatere at foder betyder alt. Og så startes føljetonen om vitaminer og mineralers betydning for dyrene. Denne gang om heste og vitaminer.

Nyd muligheden for en times afslapning med nyttig information.

Efterårsudgaven 2013
Efter en lang mild start på efteråret er vi nu rigtig på vej ind i de korte dage og lange nætter. For at fordrive tiden kan du med sindsro sætte dig godt tilrette og finde dette nummer af NaturligVis frem. Denne gang har vi kigget på en plante, der om nogen minder om den kolde årstid. I føljetonen omkring VetCurs forhandlere kan Diana Kousgaard rolig sige at hun har hænderne fulde af dyr hver dag. Det vedvarende projekt “Ernæring Som Terapi Form” som VetCur startede for længe siden er der nu ved at have samlet sig så mange erfaringer at vi kan se et mønster omkring det at fodre målrettet i forhold til specifikke behov. Se selv de spændende grafer og spørg gerne hvis du har brug for uddybning. Sidst men ikke mindst, stof til eftertanke omkring foder og genetik og så alt det der kan læses og høres derude.

Rigtig god læselyst og husk en varm kop kakao til læsningen.

Sommerudgaven 2013
Midt i det der vist godt kan kaldes rigtig god dansk sommer kan vi igen give dig undskyldningen til at tage en kort udetid for at berige din hjerne med lidt god og forhåbentlig nyttig viden. Vi har denne gang bogstaveligt gravet en guldplante op med rode og læs selv hvad indianerne i Peru brugte denne rod til og hvad videnskaben sådan har fundet ud af. Dernæst lidt tankevækkende erkendelser om råvarers indhold af det mest essentielle af alle aminosyrer. Og jo, råvarens indhold betyder noget for foderets værdi for dyret. Så har VetCurs dyrlæge taget et meget “hot” emne op, nemlig sommereksem hos heste, som der jo heldigvis findes flere løsninger på. Ligeledes rundes lidt på samme boldgade hot spots hos hunde. Dette nummer kundehistorie har været en lang og sej kamp for både hest og ejer, og vi i VetCur skylder ejeren tak for roserne og kan kun sige at det stort set aldrig er for sent at gøre noget andet…..så længe man kan spise og trække vejret. Sidst, men ikke mindst, starter vi en føljeton omkring forhandlere af VetCurs produkters tilgang til det at have med VetCur at gøre. Ofte er det meget personlige årsager og erfaringer der får et menneske til at forespørge om forhandling af vores produkter.

Rigtig god læselyst, fortsat god sommer, og ja, der er lidt mere stof denne gang.

Forårsudgaven 2013
Her midt i foråret, som i Danmark har ladet vente på sig, ved vi at birken er en af de sikre forårsbebudere. Samtidig kan dens blomstring være en pinsel for allergikere. Læs lidt mere om hvad birken ellers kan. Bliv derudover meget klogere på katte og urinvejsproblematikker. Heste døjer ofte med mavesårs problemer og ud over at grovfoder som hø er vigtig, kan det nogle gange være vigtig at hjælpe lidt yderligere på rette vej. Sidst, men ikke mindst, den erfarne hundeejer, Gerda Rasmussens, personlige beretning fra hendes liv med hunde.
Rigtig god læselyst.

Vinterudgaven 2012-2013
Her i den allersidste del af vinteren, som for mange har føltes lang og kold, har vi igen fundet tid til samle lidt tankevækkende information til jer som læsere.
Vi løfter lidt af sløret for Ernæring Som Terapiform og har selvfølgelig lidt godt nyt til både hunde og katte med denne gang. Baggrunds information omkring urinvejsproblemer hos katte og hvor meget det betyder hvad vi spiser denne gang med fokus på kirtler.
God læselyst.